Hvad gik projektet ud på?

Nordjyllands kysthistorie er fuld af strandinger, sørøvere og menneskeskæbner. Gennem 5 episoder fortæller podcastserien ”Genfortalt Nordjylland” med brug af eksperter og dramaturgi, et medrivende lydunivers, om sande begivenheder i tiden omkring Englandskrigen i 1807-1814: Om en skotsk præst – og måske spion – der bliver krigsfange i Skagen. Om nordmanden, der blev sørøver – men også borgmester – i Sæby. Om strandinger, der gav liv på Læsø – og om Læsøs kvinder, der gjorde et uudsletteligt indtryk på en trup af danske jægersoldater, da øen var i nød.

Seriens målgruppe er unge og voksne nordjyder (og turister), der er nysgerrige på, hvordan den vilde nordjyske kyst og en dramatisk periode i Danmarkshistorien har formet den nordjyske folkesjæl. Podcasten kobles med nutiden gennem tips til, hvor man som lytter selv kan finde spor af historien i de lokalområder, vi beskriver, gennem kulturevents og gennem undervisningsforløb.

Støtten fra Kulturkanten har givet en unik mulighed for at afprøve en ny form for formidling af lokalhistorie, hvor opbygningen i en serie, hvor personerne gennemgår en udvikling, skaber et højere engagement og en nysgerrighed hos lytteren. Samtidig har de tips til at gå på jagt i lokalhistorien og hvor man kan finde spor af historierne i dag været med til at skabe en “dialog” mellem fortid og nutid, men også mellem den fysiske og den digitale verden.

Hvem er projektet målrettet og hvad får de ud af det?

Unge og voksne fra de lokalområder, podcasten beskriver - de mennesker som i hverdagen måske glemmer den fantastiske lokalhistorie, de kommer af. Den nysgerrige danskttalende eller dansk-forstående turist.

For museerne i projektet, har podcastmediet og den måde, Genfortalt Nordjylland har valgt at bruge mediet på, givet en ny farve på deres formidlingspalette. Ved at formidle historien gennem lydbilleder og i en form, der engagerer lytterens følelser (ikke kun intellektet) bliver lokalhistorien levendegjort og let tilgængelig uanset tid og sted, så længe de har en telefon.

Ved at anvende den serielle form, altså at podcasten er bygget op som en serie, hvor episoderne nok kan lyttes uafhængigt af hinanden, men hvor der samtidig er en sammenhæng mellem personer og begivenheder, er vi lykkedes med at binde lokalhistorien for forskellige områder sammen - inklusive en forbindelse til Norge.

Effekten har været en større forståelse hos lytteren for, hvor tæt man egentlig også var forbundet på den tid, på tværs af kommuner og endda lande. En skole har valgt at anvende flere af episoderne i podcasten i et undervisningsforløb, der spændte over flere klassetrin. Tilbagemeldingen fra skolen var, at netop den form for formidling gjorde eleverne meget mere engagerede i stoffet og pirrede deres nysgerrighed ift. selv at finde ud af mere.

Vi har fået tilbagemeldinger fra den ældre lyttergeneration, der indikerer, at projektet har åbnet deres øjne (eller rettere sagt - ører) for podcast som et medie for historieformidling, der engagerer.